Konkurrence holdet - Vejen til SKS Kata Team

Vejen

 

 For at blive optaget på SKS Kata Team skal du være fyldt 10 år.

  • Det er kun instruktøren for det ordinære hold man træner på, der kan godkende en elev til udtagelsen. Derefter vil instruktøren tage en samtale med den eller de elever, som har mulighed for at komme til udtagelsen.

     
  • Er man elev i en anden klub kan man godt deltage på holdet som gæst eller som fast elev, man skal dog kunne fremvise en gyldig indbetaling af kontingent i den klub man træner i. Samt man skal opfylde de samme retningslinjer som eleverne i Silkeborg Karate Skole skal. For nærmer information kontakt Silkeborg Karate Skole. Att. Ulrik B. Raaby.

     
  • Det er kun instruktøren for SKS Kata Team der kan udtage elever til SKS Kata Team.

     
  • 1 gang om året afholdes der en udtagelse hvor den ansvarlige træner vurderer dit tekniske og fysiske niveau.

     
  • Træneren for SKS Kata Team sætter rammerne for udtagelsen.

     
  • Fysisk form (supplerende fysisk træning er vigtigt som præstationsoptimering, skadesforebyggelse og for at kunne lægge intensitet i alle træningstimer).

     
  • Engagement (indstilling er et must, her kigges der efter om eleven virkelig brænder for det både til stævner og træning. Man skal være pligtopfyldende, kunne hjælpe de andre på holdet og planlægge sine aktiviteter ud fra stævner og træning).

     
  • Opbakning fra forældre og klub (Et tæt samarbejde imellem kæmper, klubtræner og forældre (for ungdom) er fundamentet for den synlige opbakning. Der er tydelig ansvarlighed omkring udtagelsen, planlægning og ansøgning samt tilstedeværelse ved stævner og træninger).

     
  • Træningsmængde Her er ingen faste tal men en elev på SKS Kata Team træner 3-5 timers karate om ugen).

     
  • Stævnedeltagelse Man skal deltage ved minimum 4 stævner om året på SKS Kata Team og klubmesterskabet tæller ikke med.

     
  • Brugerbetaling
    DKF-Licens, WKF Kata Gi, Obi, Træningstøj, Stævne gebyrer, Kørsel til alle udenlandske stævner, Hotel og forplejning.